Test af ekkolod 1

Jeg har fundet en hjemmeside fra Sydafrika skrevet af en, der har testet GPS/ekkolod. Han hedder John Easton og kalder sig Fishton. Han ved meget om emnet og skriver meget inspirerende. Nogle af hans artikler kan læses på http://www.fishtec.co.za/articles.htm. Hvis I klikker på FAQ, kommer I til ofte stillede spørgsmål. Her er mange gode spørgsmål og svar. Han bruger både Lowrance og Humminbird, og skriver også om Furuno og Garmin m.m. og han skriver, hvilke han synes er bedst. Han skriver også om, hvordan man selv kan lave sine egne søkort i 3D, få Google kort som overlay, og han beskriver også forskellige transducere, hvad vi ser på ekkoloddet, og mange andre ting.

I nogle af artiklerne bruger han samme GPS/ekkolod som mit Lowrance HDS 10, der har indbygget ekkolod med Broadband Sounder.  I artikel FAQ 1 ”Why High Definition Broadband?” beskriver han ved hjælp af billeder forskellen mellem almindeligt ekkolod og Broadband Sounder fint.. Det afgiver meget blødere pings, som giver mindre støj, og dermed tydeligere billeder. Hans konklusion er: mindre støj og flere mål.   Når han sammenligner Broadband Sounder med Broadband Radar, virker det på samme måde, bare under vandet. Det kan I læse meget mere om i hans artikel. Han har også erfaring med at den blødere lyd ikke skræmmer fiskene væk, og det må jo siges at være en stor fordel.

Lowrance HDS ekkolod sender kun med 250/32W RMS digitalt, hvor min gamle Lowrance LCX 112 og 110 sendte med 8000W analogt. De kunne alle sende på 50 kHz og 200 kHz, men den nye HDS sender også på 83 kHz og der har den en spredning på 60 grader. Han skriver meget rosende om den, og han bruger altid 83 kHz, når han skal finde fisk. Jeg har altid brugt 200 kHz både på Airmar P66 Transducer med en spredning på 11 grader eller Lowrance 200 kHz HST-WSBL med en spredning på 20 grader. Dermed har jeg kun set det, der var lige under båden. Sidste gang jeg var på vandet, ville jeg også prøve med 83 kHz, men kunne ikke få min Airmar P66 til at køre med 83 kHz. Men min Lowrance 200 kHz HST-WSBL kunne godt, og det så fint ud.

På Fishtons hjemmeside er der to artikler – nr. 13 og 14 – hvor han prøver sit ekkolod med tennisbolde bundet på en line, for at prøve om han kan se dem. Det lød så spændende, at det måtte jeg også prøve. Han bruger tennisbolde, som skulle fylde som en ca. 2 lb fisk. Jeg lavede en 3 mm flagline med den første løkke på 1 fod over bunden og den næste 1 m over, og herefter 2 løkker med 1 meters mellemrum, henholdsvis 2 m og 3 m efter. Hertil brugte jeg 2 stk. tennisbolde med karabinhage og en markeringsbøje. Det blev prøvet ved Sprogø i havblik og uden strøm, troede jeg, men der var stadig strøm ved bunden, så det var svært at se det ordentligt.

Jeg prøvede det også i Nyborgfjorden med to bolde på de løkker, der er 1 fod og en 1 m over bunden. Det gik meget bedre, og linen stod lodret i vandet på 28 fod vand. Men der var lidt vind, så det var med at styre rigtigt. I begyndelsen var bolden svær at se, men jeg prøvede med forskellige indstillinger. Efter mange forskellige indstillinger, med både 50, 83 og 200 kHz, både med Airmar P66 Transducer og Lowrance 200 kHz HST-WSBL, viste det sig, at den, der gav de flotteste buer, helt klart var Lowrance 200 kHz, men indstillet til 83 kHz. Jeg brugte programmet Langsom Trolling, følsomheden var sat til +10% og farven på 76%. Jeg brugte palette 13 med støjafvisning på Lav, og overfladeklarheden på Medium. Ved den indstilling viste tennisboldene sig som flotte buer og løkkerne ovenover som halve buer, men jeg tror, der kan skrues ned for følsomheden, for der var en del grums med. Der skal flere ture og flere forsøg til, før den helt rigtige indstilling er fundet. Den samme transducer og med samme indstilling, men med 200 kHz kunne også bruges, men så viste den kun halve buer. Med Airmar P66 på 200 kHz var det det samme og med Airmar P66 på 50 kHz var der halve buer. Dog kunne jeg ikke se de ekstra løkker, men Airmar P66 gav nogle renere billeder end Lowrance. Det skal også siges, at mine transducere er vinklet lidt bagud for at kunne se trollinglodderne på skærmen. Det kan være, at det vil være anderledes med transduceren i en mere vandret position.

Det er jo en test, alle kan lave, og så kan man finde den bedste indstilling på sit eget ekkolod. Jeg skal ud og prøve igen og have finpudset indstillingerne noget mere, og Lowrance 50/200 kHz transduceren skal jeg også afprøve.

Da jeg var ved Sprogø og havde problemer med at se tennisbolden på ekkoloddet, havde jeg også min StructureScan kørende på den anden HDS 10, og her kunne bolden godt ses på DownScan-billedet. Der viser den ikke buer som på ekkoloddet, men bare en lille klump som en bold lige over bunden på 34 fod vand. Der er en tennisbold ikke ret stor, men linen kunne ses tydeligt, selv om den kun er 3 mm. Det er godt gået, synes jeg. Næste gang skal jeg have fundet frem til noget, som har en størrelse/volumen, som en ca. 1,5 til 2 kg fisk, så jeg kan se den på forskellige dybder med StructureScannen, både på DownScan og SideScan.

I artikel 8 High-Tech Fishing skriver Fishton næsten nederst bl.a.: (Og her har jeg oversat selv med hjælp af Google Translate)

Nu har vi 3D bathymetri, 3D struktur visning og 2D bundtype / struktur visning… kunne der måske være noget mere?

Ja, det er der! Vi bliver nødt til at finde fiskene for at fange dem uden at skræmme dem væk. Og hvordan gør vi det? Med High Definition Broadband Sounder fra Lowrance. Nu har vi teknologi tilgængelig, som giver dig mulighed for at fortolke, hvad der er sten og mere vigtigt, hvad der er fisk med stor præcision og måladskillelse. At være i stand til at dække et område på 60 grader under din transducer på 83 kHz, med samme klarhed som 200 kHz på de gamle teknologiske systemer uden at genere fiskene, er en KÆMPE fordel.”

I artikel 17 First StructureScan LSS-1.  skriver Fishton meget begejstret om StructureScannen bl.a.:

At med DownScan, er der ikke behov for at fortolke, hvad man ser på skærmen, et træ ligner et træ, ned til mindste detalje. Velkommen til en ny verden af fiskeri, og det kaldes DownScan fra Lowrance.

Jeg har kun forsøgt at oversætte lidt, så I må læse mere i hans artikler. Det er spændende læsning.

Af andre spørgsmål, der er interessante, er FAQ nr. 6: ”Hvorfor er lodrette pixels så vigtige?” Her skriver han at vores transducer er vores øje under vandet og han har derfor sat det op som en synsprøve med tavler og bogstaver med forskellige antal lodrette pixels, så vi selv kan se, hvor stor betydning det har, for at man kan læse det. Han har skrevet ordet FISH i nederste linje. Der er det tydeligt at jo flere lodrette pixels der er, jo tydeligere er det.

Og FAQ nr. 8: ”Hvem laver det bedste Sonar/GPS-kombiinstrument?” og det er ikke Lowrance som er nr. 1, men Humminbird. Lowrance kommer først ind på 2. pladsen, men jeg tror listen er lavet, før Lowrance fik StructureScannen. På de næste pladser kommer Furuno og Garmin og han begrunder hvad de forskellige instrumenter er gode til.

 

Og FAQ nr. 10: ”Hvordan fortolker jeg, hvad jeg ser på mit Lowrance ekkolod”. Dette er også meget interessant læsning.

 

Artiklerne og FAQ er lidt tørre og svære at komme igennem, men jeg bruger Google Translate til at oversætte det. Det kan være lidt svært at læse oversættelsen, men meningen kommer da frem, og ellers skifter jeg tilbage til originalen, så er det lettere at forstå.  Der meget god lærdom i alle artiklerne og de kan absolut anbefales.

Her kan man ude i højre side se mine 2 tennisbolde. En næsten nede ved bunden og en 1 m over. De to næste halve buer er løkker på min 3 mm flagline. Der er en del støj med på billedet, men det skyldes, at jeg ligger og drejer rundt og har for høj følsomhed.

 

Her er jeg ved Sprogø og har svært ved at se tennisbolden på ekkoloddet, men på StructureScan billedet kommer det fint frem.

 

Med Airmar P66 på 200 kHz kan man næsten se flaglinen.

Klik på billederne, så bliver de større.

af Bjarne Schou

Udgivet i Bjarnes Artikler