Skal der radar eller AIS på båden?

Skal der radar eller AIS på båden?

I de her tider, hvor vi sejler langt ud i Østersøen efter laks, er det vigtigt at have sin båd og udstyr i orden. Det gælder jo alle de steder hvor der sejles langt, men nu er det Østersøen, jeg kender til. Der er det meget aktuelt, om der skal radar eller AIS på båden. Det korte svar er radar, men det ville være bedre, hvis der også er AIS i båden og endnu bedre, hvis det er en AIS, der både kan sende og modtage. Radar og AIS supplerer hinanden godt men det er to vidt forskellige systemer. Radaren ser det hele, men AIS’en kan kun se dem, som udsender AIS signalet.

Der er mange, som nemt får laksefeber og bare skal af sted, når de læser om de store laks og gode fangster. Solen skinner og der er svag vind, så det er ikke altid, der blive tænkt så meget over sikkerheden. Det kan også lyde nemt. Hvis man fisker fra Møn, skal man bare ud til 40 meteren og sætte noget grej, men det er en lang tur på 20 sm derud og det samme hjem igen.

Når vi skal sejle så langt, vil vi gerne have svag vind, men her om foråret med den kolde Østersø og med den lidt varmere og fugtigere luft, der kommer fra syd, kan det af og til blive tåget. Det kan komme så hurtigt, at man ikke kan nå at tage sit grej op, før sigtbarheden kan være helt nede på 20 m. Hvis man så ikke har radar eller AIS i båden, så man kan se de andre både, kan det blive en svær tur ind. Jeg prøvede sidste år, at det blev tåge med sigtbarhed ned til ca. 20 m og da der den dag samtidig blev der talt 163 trailere ved Klintholm havn, var der mange både ude. De fleste fiskede ved 40 meteren og da der også samtidig kunne være erhvervs trafik, var der mange både at tage hensyn til. Hvis man så ikke har radar på båden, kan sådan en dag med kun 20 m sigt hurtigt give problemer. Man kan slet ikke se de andre. Har man kun AIS i båden, ser man kun nogle få trolling både og erhvervstrafikken. Det ville være meget få af de både, der er i området. Før jeg fik radar og AIS i båden, tog jeg altid mit grej op, når sigtbarheden var under 150 m og sejlede ind. Det er ikke så nødvendigt mere, for nu kan jeg se alle de andre både, og kan fiske færdigt, men jeg sejler ikke ud, hvis det er tåget, selv om jeg har både radar og AIS i båden.

Radar og AIS er to fine navigationsværktøjer, som øger sikkerheden, men de er vidt forskellige. Radar er det meste effektive, hvor man kan se det hele. På AIS’en er man begrænset til kun at se dem, som udsender AIS signalet. Med radaren kan du se de store skibe, og alle andre både, bøjer og land m.m. og du behøver ikke at spekulere over, om de udsender AIS signal. Det kommer frem på skærmen alt sammen. De to systemer har jeg koblet sammen med min Lowrance HDS 10 og 12 navigatoren og bådene bliver vist fint på mit søkort. AIS bådene bliver vist som trekanter og med en rød streg over fra radar, og alle de andre, som ikke udsender AIS, vises som røde streger. Det kan jeg gøre, fordi navigatoren kan vise AIS og har radar overlay.

Radaren er i dag et meget fintfølende instrument, som viser alle bådene, store som små, bøjer, bundgarnspæle, vader til garn, fugle og land er selvfølgeligt også med. Flere har set deres eget sideplaner komme med på skærmen. Jeg bruger næsten ikke radar skærmen mere, for jeg lægger i stedet radarbilledet som overlay over søkortet, så kommer det hele frem på samme skærmbillede på min navigator. Det er meget nemmere at læse radarbilledet, når man også har oplysningerne fra kortet med. Jeg havde før en Lowrance BR 24 radar, som jeg var meget tilfreds med. Den er nu skiftet til en af samme slags, en Lowrance 4G, som skulle være endnu bedre. Jeg har dog kun prøvet den nye herhjemme på vejen,  og når der kommer biler eller cyklister, kan jeg fint følge dem. Lowrance BR 24 og 4G radarerne er Broadband Radar, som kan se fra skibssiden og ud, hvor en traditionel radar har et dødt område omkring båden. Der er ingen strålingsfare fra Broadband Radar, så den kan placeres efter behov. En traditionel radar bruger en magnetron, som skal placeres mindst 30 cm over hovedhøjde, for strålerne er farlige. Broadband Radar skal ikke varme op og den har et lavt strømforbrug. Jeg bruger den også af og til i solskin. Når solen står lavt og jeg troller op imod den, kan det være svært at se for sol og genskin. Der bruger jeg radaren og kan derved se på skærmen, hvis der noget jeg skal dreje uden om.

AIS er en forkortelse af Automatisk Identificerings System, der kører over VHF antennen. Der er to klasser, en A og en B. A klasse er til de større skibe og B er til os lystsejlere. AIS kan være en selvstændig enhed eller det kan være indbygget i VHF radioen. De fleste har kun en AIS modtager, så de kan se de både, der udsender AIS signalet. For at man selv kan blive set, skal man have en AIS transponder (en sender), så man selv kan udsende AIS signalet over VHF antennen. For at få AIS vist på navigatoren, skal den være forberedt til det. Alle skibe over 300 bruttoregistertons og fiskekuttere ned til 24 m skal udsende AIS klasse A og fiskekuttere over 18 m fra 31. maj 2013 og fiskekuttere over 15 m fra den 31. maj 2014.

Men at blive sejlet ned af et skib eller en fiskekutter, der er lige under de grænser, vil jo stadigvæk være en mulighed og et stort problem. De både kan jo ikke ses på AIS’en, de kommer kun frem på radaren. Militære skibe er ikke pligtige til at udsende AIS, så dem kan vi heller ikke se. Jeg har mødt flere militære skibe, der ikke udsendte AIS signal. Jeg har også set en coaster, som min AIS først registrede, da den var ca. 1,5 sm fra mig. Radaren havde set den, så jeg var forberedt. Jeg har også set en sandsuger sejle ud fra Lindholm havn i Nyborg fjorden. Min AIS viste, at den var i sejlrenden på vej ud, men den blev først vist igen, efter at den var drejet 90 grader mod syd. Den ville jeg nødig have mødt i tåge, hvis jeg kun havde haft AIS. Den sejlede vel 200 m, før den blev vist igen på min skærm og jeg tror, det havde noget at gøre med, at den lige havde ligget i havn og dens AIS system lige skulle i gang. Der er regler for, hvor hurtigt de skal udsende AIS signalet. Skibe til ankers eller fortøjet skal kun udsende et signal hvert 3. minut. På 3 minutter kan den nå et godt stykke. Det havde passet med, at jeg ville have sejlet ind i den, hvis det havde været tåge og jeg kun havde haft AIS til at se den på. Når de store skibe sejler hurtigere, opdaterer de også signalet hurtigere. AIS klasse B, som er den, vi skal bruge, opdaterer kun hver 3. minut, hvis farten er mindre end 2 knob. Er farten fra 2 til 14 knob, opdaterer den hvert 30. sekund, er farten 14 til 23 knob er det hvert 15. sekund og ved fart derover er det hvert 5. sekund.

Det ville være ideelt, hvis vi alle udsendte AIS signal. Så ville vi have nemmere ved at se de andres bevægelser og alle ville blive vist på navigatoren. Vi fisker jo en del både på de samme waypoint og især på de dage, hvor det bliver tåget, kunne man følge alle de andre trollingbådes bevægelse, når vi ligger og drejer rundt for at komme over punktet igen.

Jeg har indtil nu fået AIS signalet fra min VHF radio, en Navicom RT-650. Den bliver nu skiftet til den nye Lowrance Link 8 VHF, som også har AIS modtager. Jeg har også en AIS sender, en NAIS-400, som jeg skal til at montere. Dem vil jeg skrive noget mere om, når jeg har fået dem afprøvet.

Billeder, som er vist, er fra min artikel ”Møn marts/april 2012”.

shot 1_1

Her er et billede, som viser radaroverlay. Jeg har en trollingbåd til styrbord og tre til bagbord. Den lille klump, der er foran, mig er fugle. Så nemt er det at de andre både, når det bliver tåget..

 

Her er jeg på vej til Klintholm havn. AIS skibene er vist fint og også med radaroverlay. Man kan se, at jeg sejler med 21,2 knob og der er 20,4 nm til havnen og jeg er der kl. 18.13.

Her er jeg på vej til Klintholm havn. AIS skibene er vist fint og også med radaroverlay. Man kan se, at jeg sejler med 21,2 knob og der er 20,4 nm til havnen og jeg er der kl. 18.13.

 

Af Bjarne Schou

Udgivet i Bjarnes Artikler