Simrishamn 2013

I år startede min tur til Simrishamn sidst i april. Jeg havde inden da monteret nyt udstyr i min båd, Big Futte. Jeg har stadig 2 multiinstrumenter i min båd. Det er nu en Lowrance HDS 10 gen 2 og en HDS 12 gen 2 Touch. Derudover har jeg en Lowrance 4G Broadband radar, en Lowrance Link 8 WHF, og en AIS sender, som hedder NAIS-400 og til den skulle der en antennesplitter, som hedder NSPL-400. Desuden har jeg den nye Lowrance Point-1 antenne og GoFree Wireless.

Jeg havde afprøvet det hjemmefra i et par timer og mente, at det virkede, men jeg måtte i gang igen, for det kørte ikke helt, som det skulle den første morgen. Der blev skruet lidt og da mit skillerelæ til mine batterier også var stået af, fik jeg hurtigt monteret et nyt. Jeg fik det hele til at virke, men jeg bøvlede lidt med at få den gamle structurescan, som er tilsluttet min HDS 10, til også at virke på min HDS 12, for jeg ville have søkort på HDS 10 og ekkolod / structurescan på HDS 12.

Da jeg nu alligevel var kommet sent ud, sejlede jeg ud til et vrag, som jeg havde en ca. position på. Jeg ville gerne se, om jeg kunne lave nogle fine billeder af det. Jeg fandt vraget og det står flot på bunden på ca. 124 fod vand.

shot 005

Her står vraget. Man kan se på sidescan billedet, at jeg har sejlet over det på tværs. På downscan billedet står det flot helt lodret. På ekkoloddet skal der lidt fantasi til for at se, at det er et vrag. Klik på billedet for stor størrelse.

shot 13

Her står vraget, så vi kan se det fra siden. På ekkoloddet tror man, det er en fiskestime.

 

Da jeg syntes, at jeg havde billeder nok af vraget, sejlede jeg ud til Langegrund for at starte mit fiskeri der, men den eftermiddag havde jeg kun et hug og fisken var hurtigt væk. Dagen efter tog jeg ud på Nappen og havde lidt mere held. Jeg havde to laks med ind med den største på 6,2 kg. Så var der flere dage med blæsevejr, så jeg fik slappet af med de normale sysler, såsom morgenmad fra bageren og badetur. Jeg var også rundt i flere både for at se på deres Lowrance udstyr, for der er altid nogen, som lige har et spørgsmål eller to. Det meste fik jeg til at køre.

Jeg var også ovre ved Team Skåne, altså Hasse, for hans Lowrance opførte sig mærkeligt, sagde han. Han har en Lowrance LCX 112 og en GlobalMap, hvor det viste sig, at deres fri plads var på 46% og 47%, så dem fik jeg resettet og han fik sine waypoint og overlaydata ud på et SD kort. Nu, når jeg var inde i hans navigator, kunne jeg rigtigt se, hvor det er, han fanger fisk og der var flere af hans fiskesteder, som jeg ikke kendte. Jeg har en kopi af hans waypoint med hjem, så jeg kan nærstudere dem.

Jeg spurgte ham, om han kendte det vrag, som jeg havde taget billeder af og hvor gammelt det var. Han kendte det godt, for han havde hængt fast i det med sine downriggerkugler og mente, at det havde stået der i over 40 år. Jeg spurgte ham også, hvorfor det hed Sydnappen og han sagde, at det var fiskernes sydligste punkt, hvor de kunne trække med trawl, men også at positionerne blev forbyttet i sin tid, for Sydnappen skulle ligge på Wp. 10 og omvendt. Nord og øst for er der blød bund og mod vest og syd er der klipper, hvor de ikke kan trække med deres trawl. Jeg spurgte også til Strømpen, hvor han sagde, at den lignede en fod og også er et levn fra fiskerne, som i sin tid kunne trække med trawl derinde, for der er også blød bund med klipper ud til siderne.

Jeg har nu senere fundet vraget på Google og det viser sig, at det hedder Villon og er et svensk træ fragtskib med en længde på ca. 60 m. Det forliste den 2. december 1986, da lasten forskubbede sig i hårdt vejr. Den var på vej fra Trelleborg til Stugsund og var lastet med korn. Det blæste op til 30 m/sek. og der var høj sø.

Næste gang jeg var på vandet, skulle et af de områder, som Hasse havde på sin navigator, afprøves. Vi var to både, Karsten Fuder i ViKa og jeg, der ville prøve det. Jeg har aldrig fisket der før. Der gik kun en halv time, så havde jeg fanget den første og lidt efter fangede Karsten også fisk. Det viste sig, at der var mange laks i området, så vi havde flere dobbelt og 3 dobbelt hug der.

Nogle af de dage vi var på vandet, blæste det godt, 8 til 10 m/sek., men min Simrad AP 24 autopilot klarede det fint. Den havde ikke problemer med at holde båden og har virket helt perfekt. Jeg bruger den hele tiden og undrer mig over, hvad jeg gjort før. Når den er i auto, sejler den helt lige, men så sætter jeg den til at sejle i S-sving og det virker fint. Så bliver grejet i den ene side speedet op og det i den anden side slapper lidt af, for lidt efter at dreje til den anden side. Laksene ikke stå for de temposkift og hugger.

Jeg har fået AIS sender i båden. Det er en NAIS-400, som kører over min VHF antenne. Jeg kan vælge, om jeg vil udsende AIS signal eller ikke. Udsender jeg ikke AIS signalet, modtager den bare AIS som normalt og viser det på skærmen. Det har givet nogle sjove SMS’er fra dem derhjemme, som var inde på Marinetraffics hjemmeside for at følge AIS bådene og så mig der. Der har været kommentarer med ”du sejler for hurtigt” eller ”du sejler for langsomt” eller en med ”hvad laver du derinde”. Jeg var ved at rense fisk. Familien har også kunne se, om jeg var på vandet og hvor jeg var. Den har kørt fint, men jeg skal lige huske, at hvis jeg fanger fisk og snakker om det på VHF’en, går der ikke ret lang tid, før der er mange både i området. Den ene dag på Nappen måtte jeg sejle væk, for jeg kunne ikke komme til for andre både.

En anden dag fik jeg hug af en fin fisk på en Dipsy Driver med en Grizzly Salar efter. Jeg tog alt grejet op. Da jeg var færdig med det, var fisken ude på 1200 fod. Der var kun en båd inden for syns vidde og han var over 500 m fra mig og sejlede parallelt med mig, men i den modsatte retning. Det viste sig, at han drejede mere og mere over mod mig og til sidst vendte han bag ved mig, så der var ca. 30/40 m til hans store planerboard. På det tidspunkt var min laks stadigvæk 300 fod ude. Jeg havde flere gange prøvet at kalde ham på VHF, men han svarede ikke. Det var først, da han var lige bag ved mig, så jeg kunne råbe ham op, at han forstod, at jeg havde laks på og sejlede væk. Min laks havde heldigvis besluttet, at den ville være ude på den modsatte side, så det gik heldigvis godt. Jeg fik min laks, som var på 11,2 kg og en rigtig god fight med flere spring. Jeg skriver dette, for vi bør holde øje med hinanden og give plads, hvis andre fighter fisk.

Inden turen var jeg spændt på, om jeg kunne lide den nye HDS 12 på grund af touchskærmen, men det blev hurtigt en vane at bruge den, så jeg synes, den er god. Det er kun, hvis jeg bruger touchen og skal over på den anden, at jeg nogle gange får trykket på skærmen, men der virker det jo ikke. Der skal jeg bruge knapperne. Både HDS 12 og HDS 10 har virket fint og den nye radar 4G har imponeret. Da jeg var ude på Nappen, som er ca. 10 sm ude, prøvede jeg at zoome ud for at se, hvad der kom frem. Der kunne jeg se til Karlshamn i nord og ned til Rønne på Bornholm i syd.

shot 13

Her er et billede, der viser Karlshamn i nord og Rønne i syd.

 

I begyndelsen synes jeg ikke, den så det hele på kort afstand, men jeg fandt ud af, at den skulle stå på ”Havn” indstillingen og ikke ”Offshore”, som jeg troede, når jeg er på havet. Siden jeg har sat den i ”Havn” indstilling, har jeg ikke fundet noget, den ikke kan se.

En dag jeg sejlede ind i havnen ved Simrishamn, lå der nogle forskellige både lige uden for, både store og små. Der var bl.a. en lille robåd med to personer i, der blev vist fint og en lidt større båd, som også blev vist fint. Flyvende fugle ser den også, for når jeg renser fisk, sætter jeg en vagtzone om båden, så jeg ikke behøver at se op hele tiden, om der er noget, jeg sejler ind i. Det virkede, for to gange gav den lyd fra sig, men det var bare fugleflokke, der var fløjet ind i vagtzonen.

Så nu har jeg en båd, Big Futte, der kan sejle selv. Jeg kan se alt, hvad der er over vandet, og jeg kan blive set, og samtidig kan jeg se alt, hvad der er under overfladen. Det er dejligt.

Den 8. maj tog jeg båden op, fik rigget af, pakket samme og kom fint hjem. Nu mens jeg skriver dette, har jeg hørt, at Svenskerne har vedtaget, at vi fremover kun må hjemtage fisk, hvor fedtfinnen er klippet af. De er bange for, at vi skal fange nogle af de få, der er tilbage af de rigtige vildlaks. Det er svært at sige, at det gør vi ikke, for de laks, jeg fangede, havde alle deres fedtfinne og kunne dermed være vildlaks. De har ikke klippet ret mange af de laks, de har sat ud, så der går nok nogle år, før laksene bliver fangstklare, hvis de starter med at klippe alle dem, de vil sætte ud fra nu af. Så de næste 2 til 3 år skal jeg nok ikke til Sverige for at fiske laks, men efter den tid skulle alle de udsatte laks være klar til at blive fanget. Til den tid skulle der så heller ikke være ret mange af dem med fedtfinne tilbage. Jeg har ikke hørte om nogen fangstbegrænsning, så det bliver nok kun den frivillige på 6 laks om dagen, som vi har nu, og det vil være fint.

 

af Bjarne Schou

 

Klik på billedet for stor størrelse.

shot 21

Her er et billede, der viser, hvor svært det er at tolke et radarbillede og hvor nemt det kan være.

 

shot 12

Her er et billede, hvor Ais bådene er på. Og selv den AIS båd, som ligger oppe ved Tärnø, er med.

 

shot 17

Her er et billede, der viser, hvor langsom AIS er til at opdatere. Radaren viser, hvor båden er og AIS viser, at båden næsten er 0,4 sm bagud. Den sejler med ca. 18 knob.

Udgivet i Bjarnes Artikler