Ny værktøjer i Lowrance HDS Gen3 opdateringen

Opdatering af Lowrance HDS Gen3

I den opdatering, der kom i marts til HDS Gen3, som hedder 3.5-54.1.85. er der tilføjet nye features som f.eks. den nye TotalScan transducer. Det er en transducer, som er kommet til Elite TI serien, men som nu også kan bruges sammen med HDS Gen3. TotalScan transduceren er en alt i en transducer, som kan bredbånd med 83 / 200 kHz, CHIRP både medium eller high, Structurescan og Downscan med enten 455 eller 800 kHz som frekvens. Så man har det hele bygget sammen i en transducer. Så har de også tilføjet, at man kan bruge det nye kompas, som hedder Precision-9 Compass, som arbejder på 9 niveauer og flere andre ting og forbedringer.

Det er jo ikke alle, der har brug for de hardware ting, men de har også lavet forbedringer af den indbyggede serviceassistent. Den kom i den forrige opdatering, så det nu er blevet meget nemmere at opdatere, for den kan gøre det selv via WIFI. Den siger selv til, når der er kommet en ny opdatering. Den skal bare være tilsluttet nettet, så leder den selv efter nye opdateringer. Man slipper for selv at skulle finde den nye opdatering, som passer til instrumentet og for at pakke opdateringen ud. Der skal bare være et SD kort i HDS’en, som den kan bruge til at downloade opdateringen på. Når man så tænder HDS’en igen, opdaterer den fra SD kortet og den spørger, om den skal slette opdateringen igen fra kortet.

IMG_3171

Jeg har to helt ens HDS Gen3 og for at jeg kan kende forskel på dem, hedder den ene Navigator og den anden Ekkolod. Den, jeg kalder Navigator, havde jeg opdateret her ved skrivebordet via mit WIFI. Den anden, som jeg kalder Ekkolod, blev ikke opdateret, for jeg ville se, hvad den ville vise, når den kom i båden. Da de var monteret i båden her hjemme, hvor mit WIFI kunne række, viste den, som ikke var opdateret, at der var en nyere opdatering, men jeg opdaterede ikke lige med det samme.

Det er nu også muligt, at HDS Gen3 kan undersøge, om der er andet på netværket, som ikke er opdateret til den nyeste version. Jeg vidste, at der var en ny opdatering til min Link 8 VHF. Den HDS, som var opdateret, blev sat til at undersøge, om der var instrumenter, som manglede nye opdateringer og det lavede jeg et screenshots af.

shot002

På billedet kan man se, at min HDS3-12, som jeg kalder Ekkolod, er opdateret til version 53.1.108 og at der nu er en version 54.1.85. Selv om jeg downloadede den ned på min Navigator, var det Ekkolod som blev opdateret, for det hele er forbundet med Ethernet og NMEA 2000.

Den viser også, at min autopilots AC12 computer og min Point 1 antenne også mangler en opdatering. Den fandt så senere ud af, at mit AP24 display også havde brug for en opdatering. Jeg var ikke klar over, at de her sidste ting manglede opdateringer. Så er det bare at downloade opdateringerne og følge instruktionen, så bliver de opdateret. Den fandt også, at min Link 8 VHF manglede en opdatering, men den skrev at opdateringsversionen ikke var tilgængelig. Den opdatering hentede jeg så selv på den gammeldags måde, så den er nu også blevet opdateret. Med den opdatering til Link 8 er det nu muligt at kalde op direkte fra HDS skærmen til et andet AIS fartøj.

Da det hele så skulle prøves på vandet, gav det lidt udfordringer, for min AP 24 autopilot ville ikke virke. Den skulle sættes op igen efter opdateringen. Jeg prøvede at lave den test, man skal lave ved kaj, men den gik hele tiden i stå, når den skulle dreje motoren, så jeg kunne ikke komme videre. Den kom først til at køre igen dagen efter, da jeg havde fået en snak med Allan “Simone”, Simrads prostaffer, som fik mig til at slukke alt undtagen autopiloten, så kunne den godt sættes op igen. Jeg fik lavet den test ved kaj, som den bad om og det hele virkede fint igen, da jeg kom på vandet.

Den dag autopiloten ikke virkede, prøvede jeg at fiske uden. Det kunne jeg jo godt i gamle dage, men det er meget besværligt. Den er næsten ikke til at undvære, men det hjalp, at det ikke blæste den dag. På næste tur var glæden stor, da den fungerede igen.

Der er også kommet en ny mulighed i HDS Gen3. Vi kan nu lave en rapport direkte til Lowrance, hvis der er noget, der er problemer med. Den finder man samme sted, som man kan tjekke for opdateringer, under support. Jeg har afprøvet det. Man skal udfylde et skema, hvor der er forskellige valgmuligheder og også et felt, så man kan skrive, hvad problemet er og man kan sætte screenshots ind, så de kan se, hvad det er, man mener. Det, som jeg spurgte dem om, var om det var muligt at få de moler med på Insight Genesis kortet, som manglede ved Knudshoved færgehavn. Jeg fik en returmail med, at de havde modtaget min besked og de ville se på det. Jeg fik en ny mail, hvor de gerne ville have en URL adresse på det IG kort, som jeg brugte. Efter at de havde fået det, gik der nogle få dage og så var det rettet, så nu er der moler ved Knudshoveds gamle færgehavn. Jeg har efterfølgende været derude og logge dybder og delt dem på SM kortet, så nu passer moler og dybder mere til de faktiske forhold.

shot029

Her er et screenshots af den nordlige mole.

Der er flere steder, som jeg synes, skulle rettes, bl.a. Nyborg, Bogense og Middelfart marina, som jeg har sendt til dem. Det er marinaer, som jeg bruger og hvor jeg har kendskab til, om der mangler noget. Men hvis I også har noget, der burde rettes, er det jo en nem måde at gøre det på. Det er jer, som har lokalkendskabet. Men IG folkene påpeger, at IG kortene ikke må bruges til at navigere efter. Det gør jeg så heller ikke, jeg bruger Navionics kortet, hvor alle navigationsoplysninger er med på. Men det ville være fint, hvis vi kunne få et kort, hvor havne og moler er med på, altså bare et bedre baggrundskort.

Klik på billedet så bliver det større.

Af Bjarne Schou

Udgivet i Bjarnes Artikler