Lowrance HDS 3 i brug.

Jeg har nu haft mine HDS 3 12″ i 5 måneder og er meget tilfreds med dem. Især nu efter at jeg har opdateret dem til den sidste version 2.0, som havde nogle gode rettelser, så nu kører det hele fint.

IMG_3171

Det er rigtig godt, at HDS 3 kan betjenes med både touch og med knapper. Det bedste fra de to verdener så man nu har de to betjeningsmåder i samme instrument. Touch er den nemmeste og hurtigste måde at betjene dem på, men når der er bølger, er knapperne at foretrække. Men jeg bruger begge betjenings måder i flæng og tænker ikke over det mere. Det er kun, når jeg har brugt en af de gamle HDS modeller med enten ren touch eller knapper, at jeg bliver mindet om, hvor let det er at betjene HDS 3. Når der skal skrives noget på skærmen, er det jo langt nemmere med touch end med knapper. Med knapper skal man flytter hen på hvert bogstav og trykke ja, på touch trykker man bare på de bogstaver, man har behov for. Det er også nemt, hvis man ikke lige kan finde det punkt på touchskærmen, hvor man skal trykke, så er der jo knapperne lige ved siden af, og så bruger jeg bare dem.

Jeg bruger to HDS3’er i 12″, en til at se søkort på og en til ekkolod – structurscan. Det giver et fint overblik. Det er første gang, jeg har to helt ens instrumenter, så for at jeg kan se forskel på dem inde i menuerne, har jeg navngivet dem navigator og ekkolod. De er forbundet med NMEA 2000 og med ethernet, så de kan snakke sammen. Sætter jeg f.eks. et waypoint ind på ekkoloddet, kommer det op ovre på navigatoren. De søkort, jeg har i den ene, kan deles med den anden. Jeg bruger lige for tiden 3 forskellige søkort og kan se dem efter behov. Jeg bruger Navionics Platinum 15+ til at sejle ud og hjem på, for det har alle bøjer, fyr m.m. til at navigere efter. Jeg bruger også Navionics kortet, når jeg fisker på det lave vand, for det har fine satellitfotos, så man kan se revlegennembrud, tang, sten m.m. Når jeg fisker på det dybere vand, brugte jeg førhen altid Fiskekortet, som er rigtig fint, men nu efter at mit Insight Genesis kort er blevet så godt, er det det, jeg bruger mest. På Insight Genesis kortet kan jeg få dybdekurver med 1 fods mellemrum og jeg kan selv vælge farver. Der var en, som skrev til mig, at nu bliver det vist ikke bedre.

shot022

På det her billede ser vi et IG kort med 1 fods mellemrum. Jeg har skrevet to små artikler om det. De kan ses på http://lowranceprostaff.dk/insight-genesis-med-farver/ og http://lowranceprostaff.dk/insight-genesis-i-brug-paa-storebaelt/

HDS 3 bruger micro SD kort, men alle mine gamle Lowrance instrumenter brugte almindelig SD kort. De nye kort har jeg ikke vænnet mig til endnu. Micro SD kort er så små, at de ikke er til at skrive på og mange af dem, jeg bruger, er så ens, at det er ikke til at se forskel på dem, men det bliver vel også en vane. Der er plads til to micro SD kort i en HDS 3 og når jeg bruger 3 forskellige søkort, har jeg den sidste kortskuffe til et kort, som jeg logger dybder på til IG kortet.

Jeg har den ene HDS 3 tilsluttet en CHIRP transducer og to Structurscan HD transducer. På den anden har jeg tilsluttet en almindelig HST-WSBL 83 / 200 kHz transducer og den gamle Lss1 Structurscan transducer og kan bruge dem, som jeg vil. Desuden er de også tilsluttet en Broadband radar 4G, Link 8 VHF, som modtager AIS, NAIS som udsender AIS, Point 1 antenne og en Simrad AP24 autopilot. Autopilotens RC 42 kompas gør, at jeg kan få radaroverlay på mit søkort, men det kunne Point 1 antennen også have gjort. Min Suzuki motor er også forbundet til min HDS 3, så jeg kan se de motordata, jeg har behov for som f.eks. omdrejninger, temperatur, benzin forbrug m.m. I den først opdatering, der var til HDS 3, tror jeg, de havde glemt at sætte ind, så man kunne se, hvor mange liter brændstof forbruget var pr. nautisk mil. Det var med i næste opdatering, så nu kan jeg få forbruget med 4 decimaler. Det hele kører fint og det er sat sammen, så jeg kan skifte om og bruge de to HDS 3, som jeg vil.

HDS 3 har de moduler indbygget, som jeg før havde ved siden af. Det var, da jeg havde mine gamle HDS Gen2 Touch og HDS gen2. HDS 3 har indbygget CHIRP ekkolod, WiFi, Structurscan HD og en antenne, som opdaterer 10 gange i sekundet. Processoren er også hurtigere så den nu kan vise CHIRP ekkolod og structurscan samtidig. Så har den multi touch, som gør, at når man samler fingrene på skærmen, zoomer man ind og det modsatte, når de spredes.

HDS3 har fået et helt nyt menusystem. Det ser anderledes ud, det er nemt at bruge og jeg vænnede mig hurtigt til det. Nogle af knapperne har fået flere funktioner og især i power knappen er der nu tilføjet flere nye ting. Nu kan man komme ind i Wifi, overlaydata, nattilstand og meget mere. Det er også her, at man kan styre autopilot, den frontmonterede elmotor eller det hydrauliske lavtvandsanker direkte på skærmen.

Ekkoloddet kan køre med CHIRP og med det normale Broadband Sounder. Til CHIRP transducer bruger jeg Airmars TM150, som viser fiskene fint og gør et godt stykke arbejde, men på min båd taber den bunden, når jeg går 30 knob, men ved 20 – 22 knob holder den bunden fint. TM 150 er en Medium CHIRP transducer, som kører med 85 – 145 kHz, som også kan køre med enkel frekvens 83 kHz eller med den frekvens, man selv vælger mellem 85 – 145 kHz. 105 kHz er en frekvens, som andre anbefaler som skulle være rigtig god. Jeg har prøvet den og det ser fint ud, men jeg har ikke prøvet den så meget, at jeg kan udtale mig om den. Når jeg kører med det normale ekkolod Broadband Sounder, bruger jeg HST-WSBL 83 / 200 kHz og som regel altid med 83 kHz, som er rigtig god.

shot003 4

På det her billede ser vi en fin stime, som på ekkolods billedet kunne ligne en stime sild. Men efter at jeg havde trollet gennem den med 4 Apex, havde jeg 4 dobbelt hug af makreller. Når jeg ser på downscan billedet, som er lige over ekkolodsbilledet, kan jeg se, at det også er større fisk, der er i den klump.

Jeg har valgt at bruge to Structurscan HD transducer, som er forbundet med et Y kabel. Det er for at undgå, at min påhængsmotor skygger til den ene side for transduceren.

Den trådløse Wifi gør, at man kan styre og kontrollere HDS 3 fra en tablet eller en IPad. Jeg kan også se mine to HDS 3 på min smartphone, men jeg kan kun se dem, ikke justere dem. Jeg kan også trådløst via GoFree få opdateringer, købe nye kort eller bruge den til at loade Insight Genesis logninger over til IG og til at hente dem igen. Jeg har sendt enkelt logninger over til IG via min HDS 3, men jeg bruger helst min PC’er, som jeg er vant til. På den har jeg en konto ved IG og der kommer alle mine logninger ind og det er på PC’en jeg laver sammenfletningerne, så det bliver til et kort.

HDS 3 har også fået autoruter, hvor den selv kan beregne en rute. Jeg skal bare sætte et start- og slutpunkt, så beregner den selv ruten og laver alle de punkter, hvor jeg skal dreje. Inden jeg godkender ruten, viser den med rødt de steder, der kan være problemer. Det er især, hvor ruten går under broer, at den ikke ved, hvor bropillerne er, men dem vil jeg også helst selv sejle uden om. Den kan kun beregne ruten, hvis der er et rigtigt søkort i. Jeg bruger Navionics Platinum søkort og så skal bådens dimensioner sættes ind og her sætter jeg min dybdegang til 3 m for ikke at komme for tæt på land. På touchskærmen er det utroligt nemt selv at lave ruter. Det er bare at trykke på alle de punkter, man vil sejle efter, så laver den en rute. Den kan også lave et spor om til en rute, hvis man har behov for det.

Efter at jeg monterede mine HDS 3, var det bare at tilslutte Radar, VHF og AIS. Derefter lave en autokonfiguration, så virker det hele fint. Radaren bruger jeg altid med radaroverlay, så de forskellige ting bliver vist med rødt på mit søkort. VHF kører også godt, med den henter jeg AIS signalet fra de andre både, så jeg kan se dem på mit søkort. Jeg bruger NAIS’en til at udsende AIS signalet over en lille kort gummiantenne og det er brugbart. En højere antenne ville være bedre, men mit radarstativ er i vejen, så derfor den lille gummiantenne. Jeg brugte før at udsende AIS signalet over min normale VHF antenne gennem en antennesplitter, men det gjorde, at jeg ikke kunne snakke med andre på længere afstand, så den antennesplitter har jeg droppet. Der er flere og flere af småbådene, som udsender AIS og det er rigtig godt, for på den måde er det lettere at se, hvordan de andre sejler. Det kan nogle gange være lidt svært og stressende, når vi er flere trollingbåde, der vil fiske det samme sted. Især hvis en af de andre både bruger autopiloten til at sejle i bløde s-sving, skifter den jo kurs hele tiden. Så er det svært at se, hvilken vej han vil.

shot023

På dette billede ser vi AIS bådene. Det er nord for Bornholm og vi var nogle stykker, der gerne ville sejle i det samme område. AIS bådene er vist med en stiplet streg i stævnen, som er 1 sm. Det samme er den blå streg, jeg har i stævnen. Sådan kan vi ligge og fægte og få drejet af i tide. Men alle de andre trollingbåde, som ikke udsender AIS, er der også. Dem kan vi ikke se på billedet, men dem skal der jo også tages hensyn til og drejes uden om.

Jeg har registreret min båd ved Marine Traffic og sat data og billede ind. Da jeg var i Simrishamn, på Bornholm eller ved Møn blev min båd vist på Marine Traffic, men ikke på Storebælt. Men nu må der være kommet en modtager i Nyborg området, for min båd Big Futte bliver vist, når jeg sejler på Storebælt. Jeg er også begyndt at få en SMS, når jeg sejler fra eller ankommer til Nyborg.

Der er en ny Structurscan 3D på vej, som kan bruges sammen med HDS 3. Den skulle komme her sidst på året og så skal jeg nok prøve den. Det ser rigtig spændende ud, man kan åbenbart dreje billedet i 3D og f.eks. se det fra siden, så man kan se, hvor fisken er i vandsøjlen. Det skulle også udvide det felt, vi kan se. Til mit trollingfiskeri på Storebælt, tror jeg, det kan blive rigtig godt. Når jeg har sejlet over et område første gang, kan jeg dreje billedet og se det fra siden, se hvor fiskene står og så prøve at fiske efter det. Til trolling fiskeri efter laks kan det muligvis også bruges. Det må prøves på næste års lakseture.

Klik på billederne, så bliver de større.

Af Bjarne Schou

Udgivet i Bjarnes Artikler