Lowrance HDS 12 Touch viser et skibsvrag fra Norge.

Lowrance HDS 12 Touch viser et skibsvrag fra Norge.

Prøv at se hvor flot det her skibsvrag står på bunden. Det har det snart gjort i 70 år og det har stadig mange flotte detaljer. Det er det, man i dykkerkredse kalder et Anders And vrag, når det står på kølen.

Jeg har gennem Steen Rasmussen fået kontakt med en dykker, som hedder Pedro. Han har på en dykkertur til Norge taget nogle fine billeder af et vrag, der hedder Helga Ferdinand. Det er et gammelt tysk dampskib, som blev angrebet af britiske fly den 8. november 1944. Det havde gemt sig i en fjord ved Midt-Gulen ved et sted, de kalder Bremanger Sjøbuer, som er i midt Norge. Den lå og ventede i fjorden på, at det skulle blive mørkt, så den kunne sejle videre nordover, men blev opdaget og sænket.

Pedro har en rigtig dykker båd, en 9 m lang RIB båd. På den bruger han bl.a. Lowrance HDS 12 Touch og bruger HD structurescan LSS2 og til ekkoloddet bruger han den normale 50 / 200 kHz transducere. Aftenen før de skulle dykke, ville han lige prøve, om han kunne finde vraget og sejlede lige hen over det. Jeg havde håbet på, at han havde tage en hel masse screenshots af vraget, men han brugte sin mobiltelefon til at tage billeder med. De er også fine. På det billede vi ser herunder, har Pedro brugt den indbyggede TrackBack, så han får vraget ind på skærmen igen. Det er det felt, som vi ser øverst oppe på ekkolodsbilledet og så kan han få vist det, han lige har sejlet over igen.  På ekkolods billedet kan vi godt se, at det er et vrag vi ser, men på structurescan billedet, som er det øverste billede i højre side, kan vi rigtig se vraget og at Pedro har sejlet lige hen over det, for det ligger fint til begge sider. På downscan billedet, som er det nederste i højre side, står vraget fint.

!cid_8C469D12-3F43-42B3-9058-2B16A367BEC8 (2)

De næste to billeder har han zoomet ind, så det er lidt tydeligere. Her ser vi både structurescan og downscan billedet. Man kan næsten se redningsbådene, der hænger på siden af den. Pedro fortalte, at selve redningsbådene er væk, men arme og andet metal fra dem er der endnu.

IMG_0886

Her er det kun downscan, vi ser.

 

!cid_0689BAA5-766B-49B3-97B6-41274B3ECA0D (1)

Der var lavet en lille sonar log, så her er nogle billeder fra den.

shot 006

shot 002

Her skal der god fantasi til at forestille sig, at det er det samme, vi ser.

shot 003

Klik på billederne, så bliver de større.

af Bjarne Schou

 

Udgivet i Bjarnes Artikler