Insight Genesis i brug på Storebælt.

Insight Genesis i brug på Storebælt.

Her er en opfølgning eller et tillæg til min artikel om Insight Genesis nye farver.

Jeg har nu været på vandet for at prøve IG kortet med de nye farver og synes, at det er rigtig godt.

2015-06-30 12.43.14

 

De nye farver gør IG kortet meget mere overskueligt at bruge. Når der er zoomet ind, er det rigtig nemt at navigere rundt om de dybder som jeg ikke vil ind over. Mit IG kort dækker nu mere og mere af det område, jeg fisker på. Jeg logger hver gang, jeg er ude og deler det også på det sociale kort, så alle kan bruge det, når det sociale kort bliver tilgængeligt. Jeg har hørt, at det sociale kort snart skulle være klart. Jeg skulle få en beta version af det inden så længe, så jeg kan prøve det. Der er stadig nogle pletter på mit kort, som viser, at det ikke er logget. Men efter at jeg er begyndt at bruge mit IG kort, når jeg fisker, er det nemt at logge nogle af de pletter, når jeg ser dem.

Jeg fisker f.eks. havørred på et plateau, som har en dybde på 20 – 27 fod, men enkelte steder er der noget lavere. Før jeg havde IG kortet, var det svært at se, hvor de lavere områder var eller hvor de toppe er, som ses tydeligt på IG kortet. Jeg vil gerne undgå de toppe, for det er tit, at der er torsk på dem og dem er jeg ikke så interesseret i, når jeg fisker efter havørred. Men med IG kortet kan jeg nu se dem og kan styre uden om dem. Det, synes jeg, er rigtig godt. Prøv at se her.

shot024

Det her er et typisk IG kort fra det område hvor vi ser de toppe, som jeg gerne vil styre uden om. Det er de blå klatter, som er vist fint. Men hvis man vil have torsk, kan man fiske målrettet efter dem på det her kort. De lyseblå områder er de områder, som ikke er logget endnu, mens det område, der er i midten, er nu logget. Den sorte trekant, som er i midten, er min båd. Den har en blå streg i stævnen, som er kursudvidelse og den trækker et magentafarvet spor efter sig, som viser, hvor jeg har sejlet.

 

shot027

På kortet her ses det også tydeligt, hvor der er lavere vand, eller hvor der er dybt nok til at fiske.  Når jeg fisker med Dipsy Diver efter havørred, fisker jeg ikke længere ind end til 18 fods kurven. Det næste kort er fra nøjagtig samme sted.

 

shot028

Her er et billede fra samme sted, som det kort vi lige har set, men her er det Fiskekortet, vi ser. Det viser også, at der er lavere vand nogle steder, men slet ikke som på IG kortet, som viser det meget tydeligere.

 

Storebæltsforbindelsen har her i vinter lagt 8.500 kubikmeter granitsten ud ved 3 af bropillerne ved højbroen og det har givet nogle helt andre dybder de steder. Jeg opdagede, at det var blevet meget lavere nogle steder og jeg kunne ikke fiske, hvor jeg plejer. Mit IG kort viste, at der skulle være dybt nok, men det er også logget, før granitstenene blev lagt ud og passer så til de dybder, der var den gang. Jeg har nu logget ved den ene bropille og det ser helt anderledes ud. Jeg har lavet et før og nu billede af det. Det er de næste to billeder.

shot011

Her er mit IG kort, som det så ud, inden de lagde granitstenene ud. Det kort har nummer 217458, som er et fortløbende nummer fra IG.

 

shot029

Det her er så mit nye IG kort med granitsten.  Jeg lavede en ny logning og efter at jeg har fået den retur fra IG, har jeg lavet en sammenfletning med mine gamle logninger, så nu ser det sådan ud ved bropillen. Cursoren står på samme sted på de to kort. Det gamle kort viser, at der er 27 fod ved cursoren og det nye viser, at der er 12 fod. Jeg ville også gerne se, hvad der blev lavet om, så jeg beholdt det gamle kort, så jeg kunne sammenligne. Det nye kort har fået nummer 231218. Når I sammenligner de to billeder, er det nemt at se den store forskel på dybderne. Der skulle bare en logning til for at rette op på det. Det er de magenta farvede spor, som viser, hvor jeg har sejlet og logget. Havde det været Fiskekortet, der skulle rettes, kunne vi få den rettelse med på næste års kort. Men med IG kortet kan det gøres på to dage. Den ene dag med at logge og dagen efter med at få det sendt over til IG og modtage det igen, så er det rettet.

 

De næste to billeder, vi ser, er fra Nyborg fjorden. Først som det så ud, inden jeg fik lagt de sidste logninger på. Jeg har igen lavet et før og nu billede af det.

shot001 2

Her ser vi Nyborg fjorden, hvor der flere steder mangler at blive logget.

 

shot001 1

Det samme område igen, men efter at mit IG kort er blevet opdateret med de sidste logninger. Næste gang jeg er ude, må jeg logge de sidste små pletter.

Klik på billederne, så bliver de større.

Af Bjarne Schou

Udgivet i Bjarnes Artikler