Deling af transducer på flere HDS’er via netværk.

Deling af transducer på flere HDS’er via netværk.

Det er nu muligt at dele eller skifte transducer over ethernettet og NMEA 2000 systemet.

Jeg har en Lowrance HDS 12 touch, hvor der er tilsluttet en Lowrance HST-WSBL transducer og en LSS-2 StructureScan HD transducer. Så har jeg en Lowrance HDS 10 Gen2, hvor der er tilsluttet en Airmar P66 transducer og en LSS-1 StructureScan transducer. De transducere bruger jeg efter behov og især når jeg tester. Jeg har altid tændt og slukket dem manuelt, så jeg ikke kører med dem tændt samtidig, for de kan genere hinanden.

Nu har jeg fundet en meget smartere måde at gøre det på. Ved at sætte det rigtigt op, kommer der en ny menuknap frem forneden i højre side på skærmen, der hedder ”Kilde”. Ved at trykke på den skifter man fra den ene til den anden transducer. Det er det samme med StructureScan, så man nu hurtigt kan skifte mellem LSS-1 eller LSS-2 transduceren. Men ved StructureScan’en skal man selv slukke den StructureScan, man ikke bruger. Det sker ikke automatisk som ved ekkolods transducerne. Jeg tror ikke, at Lowrance havde forestillet sig, at der var nogen, som havde to StructureScan sat op på samme båd.

Jeg har mine to HDS’er koblet sammen over ethernet og med NMEA 2000.

Så skal de to HDS’er sættes op til vise ”Netværks ekkolod”, for at det virker. I HDS 12 gøres det ved at trykke på knappen, som viser sider og som er den øverste. Så ind i ”Indstillinger” og ”Ekkolod” og så vinge ” Netværks ekkolod” af. Det samme skal gøres i HDS 10. Der skal der trykkes ”Menu” ”Menu” og så ”Ekkolod” og så vinges ” Netværks ekkolod” af. Når det er gjort, skal man så på begge HDS’er ind i ”Netværk” og i ”Data kilde” og så ned i ”Ekkolod” og der skal ”Fart gennem vand”, ”Vandtemperatur” og ”Dybde” stilles til ”(Lokal)”, så virker det. Så kommer der nederst i højre side en ny menu frem, der hedder ”Kilde” og enten ”HDS Gen2 10” eller ”Denne enhed”, så kan jeg med et tryk skifte mellem de to enheder. Så kan jeg se mit HDS 10 ekkoloddet på min HDS 12 og omvendt.

Af Bjarne Schou

Udgivet i ProStaff opsætninger